fredag den 7. november 2008

Old Boys fodbold - Nedrykning betød optur!

Af Søren Fischer Sørensen

Efter en miserabel forårssæson der bød på nederlag på stribe for GIF's Old Boys fodboldhold, var efteråret noget mere opløftende. Ironisk nok var det en degradering der skulle til. For det er ikke sjovt at halse efter bedre hold i A-rækken, så inden vi gik i gang i efteråret, bad vi DGI om at spille i B-rækken, hvilket betød at vi faktisk kunne vinde flere kampe og overvintre i den øverste halvdel af rækken.

Og når vi nu er kommet så godt i gang, vil vi selvfølgelig gerne gøre det rigtigt godt i foråret. Så derfor holder vi formen vedlige henover vinteren med masser af indendørs fodbold.

Vi træner hver torsdag fra 20.30 til 22.00. Har du lyst til at være med, synes vi, du skal møde op. Du er også velkommen til at kontakte holdleder Søren Fischer Sørensen på 2165 3398 eller sfs@fizcha.dk.

CVR: 30975219